Route hope

I den bedste mening tog jeg en beslutning om at lave det perfekte indlæg..

Et indlæg til ære for en pige, som engang betød så meget for mig - om hvordan vore veje skiltes og hvordan vi igen fandt hinanden.

Stilen var lagt og gamle noter fundet frem.

Jeg skrev på utrolig kort tid, et oplæg alla 2010 version og forlangte nu det samme af hende, så det kunne fuldende min vellagte plan.

Jeg ventede mange uger på svar.

Mine fingre kriblede, jeg var så klar til at sætte ord på.

Da dagen endelig oprindt hvor jeg fik svar tilbage fra hende, faldte min første og stensikre plan til jorden.

Alt hvad jeg havde planlagt, alt det, som skulle bidrage til det perfekte indlæg, stod forfald.

Så mit perfekte indlæg tog en anden afkørsel end jeg først havde valgt.

Og pludselig stod jeg alene på ordets landevej.

Da jeg læste hendes svar, trillede mine tårer hurtigt og fint ned af kinden som små glimtende perler på en snor...én efter én og meget elegant.

Dette skyldtes ikke en negativ respons.

Tværtimod.

Hendes små og meget kortfattede, men alligevel præcise, sigende og positive ord, gik lige ind i sjælen på mig.

I det øjeblik vidste jeg at det ville blive en af de få nætter, igennem det sidste lange stykke tid, hvor jeg ville falde i søvn med smil på læben og glade tanker .

Tanker der skubbede alt det pessimistiske og negative langt bort - for i det korte brev stod "opskriften".

Opskriften på der der vil sige at elske en anden betingelseløst.

Man møder mange mennesker igennem sit liv, en hel del faktisk og ser men lidt mere firkantet på det og smider det op statistisk og regner i hele hundrede vil 90% af de mennekser man møder være i relation til ens studie, skole, arbejde og i følge af fritidsinteresser.

de sidste 10% er ens familie og nære venner.

Det siges at man i livet vil møde 3 personer som får lov til at holde ens hjerte i deres hule hånd.

Det er disse mennesker der vil kende én helt ind til benet og nå ind til ens sjæl.

Jeg har mødt min den ene.

Det er Tanja.

En Pige jeg elsker utrolig højt.

Nuets kærlighedserklæring siger, at det ikke forpligter at sige, jeg elsker dig.

Så når du siger du elsker mig, så forholder jeg mig til at det er lige NU, hvor du siger det, at du føler det.

Derfor holder jeg dig heller ikke op på, om du elsker mig i morgen eller gjorde det igår.

Det samme gælder for mig.

det er måske meget sort på hvidt for nogen, men jeg ved, at Tanja vil forstå hvad jeg mener.

Det perfekte indlæg blev ikke som først forventet.

Måske lidt lige som vores veje.

For den store motorvej, vi kørte på i så mange år, så jævnt og fint, uden større komplikationer, endte med at dele sig i to afkørsler, hvor vi, måske ved en fejl? Måske ved skæbnen, valgte hver sin afkørsel.

Længe kørte jeg ensom rundt på de øde landeveje.

Ad veje der var grå. Lugtede af grå og smagte af grå.

man siger så smukt at alt godt kommer til den der venter - og pludselig en dag fandt vi begge ind i den samme rundkørsel.

det var formig en mindeværdig dag.

"man ved ikke hvad man har før man giver slip -

så inden du gir slip, så husk hvorfor du holdte fast"

Jeg vil med min vigepligt og hvad der dertil høre, at køre sammen ud af venskabets vej, holde et fast blik på dig... for tiden hvor du er ude af syne, er umådelig hård.

Til Tanja H. D. Hansen

Shake it off princess..

Efter flere ganges forsøg, dog mest kun ved tanken, og med et kærligt fingerprej i siden, har jeg nu sat mig ned for at blogge.

Så hvis du læser det her, betyder det jeg har taget mig modet til at skrive det - så godt for mig.

Med den bedste mening og nedfældet sort på hvidt, får man den "mursten i hovedet" der giver en det skub og får tankerne til at spinde.

Man har jo hele tiden været klar over, at den ikke er som den plejer, altså ens tilstedeværelse.

I første omgang er der en masse forståelse og en pokkers masse hænder der vil ae på kinden og vise den sympati,og man bliver fortalt at "vi er her for dig hvis du vil snakke om det" - man afviser - for indeni gør det for ondt, at man vil græde og i et "festligt" lag er gråd ikke ideelt.

I anden omgang, er folk stadig helt med på at stemningen er trykket i hovedet, men så forsvinder hånden der gerne vil ae. Der er stadig spørgsmålene til hvordan og ligeledes blir man bekræftet i, at der stadig er nogen til at lytte - man afviser - for indeni gør det stadig for ondt, og tårene presser sig på bag øjenlågene. Og i et ellers så "festligt" lag er gråd ikke ideelt.

Langsomt og som tiden går, og ingen bedring synes at se, forsvinder hånden på kinden, bekræftigelsen i at nogen gider lytte og det ellers så "festlige" lag..

Inden bag ved gør det stadig meget ondt, og ir med det festlige lag ikke længere er der, ordner man nu tårene for sig selv..

Flere uger, der nu nok nærmest snart bliver til måneder..

Og stadig meget svært ved at finde det omtalte lys.

Lysten til at spise er tiltagende men overhovedet ikke optimal.

Nattesøvnen kom tilbage efter at have holdt sig en kort ferie, uheldigvis valgte den at komme tilbage med en masse omgang mareridte.

Rastløsheden vælger at udgive sig i en helt ny udgave, i form af stirren ud i den blå luft - (uden en eneste tanke, bare flere timer i samme possition)

Planlægning og aftaler blir til en by i rusland, man ikke kan udtale navnet på - overskudet er lig nul og blot en simpel aftale som, "kan vi ses onsdag og kigge på gave til mor?" forsøger man på alle mulige tænkelige måder at undgå. Ikke fordi man gerne vil være med til at vælge den perfekte gave til ens mor, man ganske simpelt fordi, man bare ikke kan overskue det. Det synes alt for stor en opgave for kroppen.

Sådan her, har mit liv set ud det seneste stykke tid, og det gør det til dels stadig - men hvorfor?

Folk ud af til undre sig, ( de gir vel op - fair nok?) løsner langsomt grebet der før holdte min hånd så hårdt og lader hænderne stille glide fra hinanden.

Og før man ved af det står man pludselig alene tilbage, som en fremmed i ens eget liv.

"At brænde sit lys i begge ender", sætningen får nu for alvor en realistisk betydning. En betydning der er til at tage og føle på.

En kombination af meget stærke følelser til en der ikke gengav,

et arbejde der valgte at fortælle en sort på hvidt, man ikke er god nok, tabet af en pige som tog fra livet alt for tidligt, ved et uheld er vel nok de hoved faktorer, der gjorde at min verden kulminerede - og når man siger en ulykke sjældent kommer alene, har hvem end der ellers har udtalt det; pokkers ret!

Jeg ved godt, at min måde at gribe tingene an på, på ingen måde er den rigtige. At begrave sig i ens eget liv og bekymringer ikke det der bringer en tilbage på rette fode.

Jeg er blevet fodret med utallige kloge sætninger og gode råd, folks bagklogskab og deres pludselige kandidat uddannelse i psykologi (som ingen vidste de havde) er kommet til syne.

Og hver gang beder jeg dem alle om det samme - at være sød ikke at snakke med mig om det, for så kan jeg mærke tårene presse på.

Jeg skal nok rive dig i ærmet når jeg er klar til at fortælle..

Min egen ære sætter en bremser for mig, Jeg som altid er så stærk, så smilende, så grinende, så forstående og altid med overskud til mine venner og veninder og deres liv, fløj ud af min altandør for lang tid siden.

klovnen har lagt sin næse. Muren er revet ned. facaden er der stadig, men kun for at opretholde et nogenlunde menneske ud af til, ellers er den også væk.

Og det værste af det hele - en filosofi - jeg har så stærk en tro til, begynder at smuldre.

Filosofien om ikke at tage tingene for givet, bliver langsomt mere og mere utydelig.

For det er netop det jeg gør. Jeg tager tingene for givet, mine venner og min familie.

Og hvem er jeg til at tro at, når denne neurotiske tilstand en dag tager sin afsked, kan forvente at mine venner står, som en anden

olsen banden, ved den grønne port, med flag i hånden og råber: "Velkommen tilbage Fjætte - hvor er det skide godt at have dig tilbage igen".

Der er jeg ingen.

Jeg kan på ingen måde, ihvertfald ikke dags dato se hvornår det her får sin ende. Og spil nu ikke kortet, "det er et spørgsmål om indstilling" - for det her, føler jeg ikke selv jeg kan styre..

det er som en rundkørsel uden afkørsler og jeg føler ikke, jeg bare kan skrige "STOOOP!!"

jeg beklager til de som føler båndene mellem os er på lånt tid.

Jeg beklager til dem jeg ikke kan give mig selv 100%

og jeg beklager, hvis dette på nogen måde har påvirket andres liv i den dårlige retning.

Jeg vil bare gerne fortælle, specielt til mine piger..

Jeg tager jer på ingen måde for givet, men istedet sætter jeg stor pris på alt den tid og alle de dage vi har haft og forhåbentlig får lov til at dele sammen fremover

"en god tid, kommer aldrig dårligt tilbage" - det er den overbevisning, og det udgangspunkt jeg drejer fra nu..

Livet set fra den grønne sofa - M E T T E

En uddannelse rigere :)

Nu er det godt en uge siden jeg kom hjem fra mit sidste skoleophold og ud af de fem gange jeg har været afsted var det her nok det bedste ophold.

Efter fem meget lærerige og intense uger i den JYSKé ånd blev vi alle 15 udlærte ledere og sikke en vidunderlig følelse.

Endnu en uddannelse kan skrives på CVét og et bekendtskab med 15 dejlige mennsker rigere.

Den sidste uge stod i praksis tegn og vi skulle alle ud og lege Bcér med dilemmaer. Det var super fedt og nok det jeg har lært mest af. efter 2 intense dage med indlæring i ny forstand gik Torsdagen med at planlægge afslutnings festen som skulle afholdes om aftenen. Det blev en fest med temaet "konfirmation", en komminikations fejl mellem mig og Søren som stod i festudvalget, for den oprindelig ide var et tema der hed: Fra pattebørn til buisnessmen. Men da mailen blev formuleret videre til alle de andre var det pludselig blevet til at vi skulle konfirmeres. Så folk mødte op til festen iklædt jakkesæt og hvide kjoler, undtagen mig som tog mit buisness tema meget alvorligt og kom og lignede en stram kvinde i kort sort og hvid skjorte. men skidt for efter en time var alle så godt fulde at temaet var glemt.

Vi fik rigtig lækker mad og sang sing-a-long og havde lavet lege. Hver gang der kom en ny leg, kom bartenderen ind med et brev på en bakke og vi råbte alle i kor: "der kommer brev!!!" (i bedste paradise stil) Der var fede præmier til vinderne og det blev taget godt imod af alle. vi havde alle ved bordet fået små opgaver som vi skulle udfører under spisningen. Morten skule fx. stille sig op på sin stol hver gang der kom folk ind af døren og råbe: jeg er en glad lille konfirmand. og Søren skulle sige: gud bevare Danmark, hver gang nogen sagde: "skål Søren!" Det var meget underholdende. ud over det fik vi alle også til opgave at lave små navneskilte til vores sidemand, og jeg trak mit gennemgående navn i alle skoleopholdende; Klorin Connie. Bare lækkert ;)

Senere på aften kom den syngende bager og spillede guitar og sang for os, det var super fedt og stemningen var kæmpe høj og alle dansede rundt og var i godt humør.

Men toppen af lagkagen må være da vi stod til sidst alle i en stor rundkreds med armene omkring hinanden og sang med på Green day´s - time of your life.. det var vores tid og pludselig stod vi der alle sammen, for sidste gang sang med og kiggede rundt på hinanden med et "tak for en fed oplevelse alle sammen" i øjnene.

Det var en meget speciel følelse der gik igennem mig da vi stod der...i takt til musikken tog jeg en rundtur og så på de mennsker omkring med og smilte stort, tænk engang men har lært så mange vidunderlige mennesker at kende på så kort tid? Der stod Ma chi, den høje kineser som i første omgang virkede så usikker og genert og pludselig havde man set en side af ham, hvor han er så sjov at det gør helt ondt i maven af grin over hans humor. Og der; Mia, som tidligere på dagen havde siddet og fortalt at hun ingen forældre har, hele hendes livshistorie og jo mere hun fortalte, des mere foraget blev man, det havde man slet ikke troet. Søren, den dejlige dreng som man ikke måtte snakke med før efter kl 11:00 for så var han først vågen, og altid kæk med de fedeste bemærkninger. Morten wede, den stille og rolige mand som altid kunne bringe fornuften frem i virkeligheden og man var altid enig, om så det handlede om atomkræft eller en anden større sag.

På min rundtur rundt blev jeg ramt af en ufattelig stor glæde over at være lige der, på netop det tidspunkt og det blev til en af de der stunder i livet man ikke sådan lige glemmer.

Jeg vil huske tiden med SMT14 som rigtig dejlig og lærerig og fryder mig over at have en arbejdsplads hvor det at være en "familie" er i højsædet.

Nu sidder man så tilbage lidt vemodig over at vide at mange af de her mennsker kommer man nok ikke lige til at se sådan hver dag de næste mange år - men jeg er ikke helt fortrøstningsfuld, for jeg har mine minder fra en fed tid og dem kan ingen tage fra mig og jeg kan finde dem frem lige så snart jeg skulle føle trang til det.

En kort lille note om en uge i mit liv der gør mig meget glad at tænke på.

Andersen med eller uden softice ;)

"tæt på true love"

fik mig en af de her gode oplevelser i livet men nu engang får fra tid til anden..

Torsdag aften da jeg sad og snusede rundt på Annika Aakjær´s hjemmeside fandt jeg ud af, at hun skulle spille i maskinhallen i Frederikshavn Fredag den efterfølgende dag.. Fluks greb jeg min mobil....jeg vidste godt hvem jeg med sikkerhed ville kunne få med.. Maria - min trofaste danske "sanger" veninde.
Det er en af de her få slags veninder jeg har der sammen med mig er vild med de danske syngende artister, ex. Annika Aakjær, sys bjerre, carlas, thomas buttenschøn, Rasmus Nørh og Allan Olsen..
og med hænderne over hovedet fik jeg et klingende svar. "JA TAK"
Og sikke dog en oplevelse og ikke mindst en stemning.. det fede ved at sangere der ikke køre med på mainstreamen er at man kan "have dem for sig selv" og det var præcis den oplevelse jeg fik igår.
omkring små 30 mennesker var mødt op til koncerten og der var pga. det lave tal af fremmødte var der dækket op med små borde med levende lys.. super hyggeligt..
Som opvarmning for Annika var en trejdedel af bandet Carlas kommet, dvs. Jacob og Morten ( de er mormalt 5 i bandet) Jeg har hørt carlas før, på en cafe inde på nørrebro for at par år siden og var ved første ørenlyd forelsket i dette band. Deres tekster og sange er helt igennem fantastiske og man kan ikke andet end at holde af dem.
Det fede ved at være til intim koncert er at man får følelsen af at men er specielt inviteret og når de sidder og snakker om de sange de nu skal til at synge, tænker man sådan...nåe ja det er det sangen betyder - fedt, nu gir det hele mening. så man får sangen plus en forklaring og det er helt kanon.

I samarbejde med Annika har carlas lavet en sang der hedder Sverige.
den handler om at være i et forhold hvor man har kendt hinanden længe, måske er kørt lidt i stampe og hvor tingene kører på rutinen. Så snakker man tit om at man gerne vil gøre nogen ting, fx tage til Sverige på en lille tur eller i det hele taget bare tage ud og få sig en på opleveren så det hele ikke virker så trivielt.
den er så sød og jeg er vild med selve måden den er bygget op musikalsk så jeg ville ikke snyde jer for teksten.. er dog ikke sikker på at det er en sang men kan finde på youtube, men kan man finde den et eller andet sted på nettet så sys jeg man bør lytte til den. Den går sådan her:

En dag når vi får tid tager vi afsted

op til Sverige et sted

Når solen den går ned så stikker vi af

til et hus i en skov et sted

Du har fået din kørelicens så du kører

og jeg kigger på

i en gammel spand sikekrt volvo

amazone

hvad ved jeg

biler har aldrig sagt mig en skid

når vi engang får tid, så tager vi afsted

og når morgen duggen falder

er vi tæt på

spiser morgenmad på en tankstation

og huset er så koldt så vi varmer det op

med brænde og tæpper fra et loft

og stilheden larmer i storbyører

vi siger ingenting ogsover dagen væk

det er mørkt når vi vågner

og vi ser at stjerner lyser stærkere på

svensk end i nordøst

når engang vi får tid tager vi afsted

Annika som vi reelt var kommet for at se var også helt igennem fantastisk..hun er helt sin egen og efter min mening en af de få sande kunstner jeg kender til. det fik jeg også fortalt den total hotte trommeslager som vi fik en snak med efter koncerten. en sand artist min verden er en som lyder fuldstændig ens hva enten man hører dem live eller sætter pladen på.

denne lille fine pige gav mig en oplevelse med hendes stemme som jeg aldrig har oplevet det før og fandt mig selv total opslugt i hendes tekster og hendes til tider rustne stemme.. tæt på at virke lidt forelsket at se på. (smiler ved tanken)

Det er ihvertfald ikke sidste gang at Annika og Carlas skal have "æren" at min tilstedeværelse - for det var en super fed oplevelse.

Takker bandene og Maria og de andre fremmødte for en dejlig aften..

en af de oplevelser jeg ligger i min little box of good memories

Andersen med smil på

Jeg er mine veninder utro...

Der kommer mange åbenbaringer til en, når man køre hjem på Sæby gl. landevej bag en lastbil der kun må kører 70 km/t og med buttenschøns kloge ord på repeat..

Er netop landet i min lejlighed efter 2 dejlige dage i penthousen med mine fantastisk veninder (lukker øjnene, smiler stort og føler mig priviligeret over at have dem i mit liv)

Har sat kaffen over og mens jeg venter på at den løber igennem kigger jeg ud igennem terassedøren og får øje på de små knopper på træet udenfor.. det er snart forår - hvor gir det en dejlig fornemmelse i maven... og bare tanken gir mig stort smil på læberne.

Det kan undre mig meget at sommetider er det bare så lidt der skal til for, at gøre en glad. Tirsdag aften må ligesom beskrive essensen af lykke. Mine piger, hygge med slik og chips, ovenpå et overdådigt måltid, sluttet af med at se alt det film vi optog sidste sommer.

Nogen gange gad jeg godt jeg kunne sidde foroven og kigge ned på os alle tre.......betragte os når vi sidder og er bare os.... får grineflip over vores udskejelser i vores stabile branderter og smile over en fantastisk dag i en skov i ildets farver..

Der er seriøst noget omkring sætningen: "det er de små ting i livet" - det er i bund og grund det der gør det store hele mere perfekt at se på.

I må tænke hold da op?? At jeg blogger 2 gange indefor så kort tid, hvad er der nu galt? Hvad er der sket? Sagen er bare den, at inden jeg tog fra Hjørring tilbragte jeg et par timer med Mette Marie i Hjørrings gader - efter at have talt om mig selv i 2 stive timer ( jeg må dog indrømme jeg er ret god til det - og hvad blev der af aktiv lyttende i min verden??) fik Mette Marie lov til at tale lidt og vi fik snakket lidt om alting som gav mig inspiration til denne blog.

Og derfra kan jeg så ref. til min overskrift.

Vores "kærlighed" til mænd gør, vi er vores veninder utro.

Og hvad mener jeg så når jeg skriver sådanne? jo at ligeså snart en mand træder ind i vores liv, hva enten der er et endnu et boytoy eller om der er et større kæreste potentiale i ham, kommer dem vi i sandheden elsker højest til at stå i skyggen.. I marslows behovspyramide ligger egocenteret i toppen af trekanten og er meget lille og jeg kan komme gruligt i tvivl om det kan være det rigtige sted det ligger.. er toppen af trekanten ikke lige lille nok når kærligheden melder sin ankomst??

Ja ja...bevares.. hvor egocentreret er man, når man ligger alt sin tid og kræfter i et andet mennske, man gør det jo fordi man er glad for denne person man har mødt og man bruger alt sin energi og personlighed på personnen.

men man glemmer dem der står tilbage.

Men er det ikke sandt?? At der er sådan der er??

Hvor tit har jeg ikke selv stået der og set på min lykkelige veninder?? og det her handler ikke om, at man ikke kan unde sine veninder lykken, følelsen og den pludselig stærke handlekraft. Men det handler om at være den der "sidder tilbage med en tømmermænds ligende tilstand"

Den følelse kan banke en helt ned under træplankerne og gør en så lille og sårbar og Ja... vel næsten ulykkelig.

Så ovenpå alle mine glade stunder jeg selv oplever for tiden har jeg lavet mig et nyt nytårsfortsæt: Aldrig at lade dem der står i skyggen, føle at solen aldrig rammer dem. Jeg vil satse på at være det totale overskuds menneske der har energi og kræfter nok til at gøre mig selv lykkelig og gøre dem jeg elsker lykkelig.

Det lugter i grunden mere som en vission - ikke en ting jeg lige ordner på 2 måneder, men en ting jeg vil bestræbe mig på - samtidig med det kunne jeg passende øve mig i at være aktiv lyttende... :)

Dette indlæg dedikere jeg til en fantastisk person, der til trods for noget minus på sin egen overksudskonto alligevel finder overskudet til mig og mit liv.

Det satme stort og jeg er meget taknemmelig.

Mette Marie..... Du mit idol på den konto - så tak!

Lidt positive tanker fra en pige med hjertet på rette sted (håber hun) ;)

bare fordi man ser lykkelig ud er det ikke ensbetydende med at man rent faktisk er det

PÅSKEN 2010

hold da op det er svært at komme igang med at skrive når man har været så passiv det sidste lange stykke tid - for selvom man har lyst til at sætte sig ned og krænge hvert eneste minut af sit liv ned sort på hvidt er det tit fordi man ved det er så omfattende at man bare ved tanken opgiver.

I dag er det Mandag, 2 påskedag. En Mandag jeg ville have startet med at stå op til og køre på job, hvis ikke det var fordi der var nogen søde mennesker der fortalte mig at det rent faktisk er en helligdag og at butikkerne er lukket og folk har fri. Kunne sagtens se det komiske i at jeg mødte op på job og som minutterne nærmede sig åbningstid, blive mere og mere rød i ansigtet over hvorfor pokker der ikke kom nogen flere ansatte???

Nuvel.. nu er jeg jo så ikke taget på job. Rent faktisk er jeg lige blevet færdig med at spise mine blødkogte æg og den varme kaffe er stadig i koppen. Jeg har lige sendt min "loverboy" hjem efter nogen rigtig dejlige dage i hans selskab. Det hele startede med at han inviterede mig til at tilbringe nogle dage sammen med ham, ganske simpelt ved at pakke bilen og bare køre ud i det blå. (på den konto elsker jeg det impulsive, lad os starte bilen og se hvor den fører os hen)

Planen var at vi skulle være sammen Torsdag til Lørdag, hvor vi så skulle vende hjem Lørdag for at jeg kunne komme til min venindes fødselsdag og han skulle ud til nogen venner i Aalborg og se bold og i byen. Men som skrevet tidligere har jeg lige sendt ham hjem. Lørdag nat ringede han og spurgte om han ikke måtte komme hjem og putte ved mig. Han havede ikke rigtig lyst til at feste og ville egentlig hellere putte med mig ( Selvfølgelig :) og mig i tornado fart kl halv fem om natten fløj jeg rundt og fik ryddet op efter mig selv.

Sagen er den at nå man kommer hjem efter en "ferie" så bliver det hele bagagen smidt ud over hele hytten plus jeg stod til at skulle til fødselsdag ved veninden så det flød rundt med tøj efter den obligatoriske tøjkrise, makeup alle andre steder end på sin plads og en skål med chips og tomme dåse colaer.

Ikke just den lejlighed man har lyst til at vise frem til en mand man forsøger at charme sig ind på. "Ja hej, jeg hedder Anne Mette, velkommen til min svinesti.. du må lige se om du kan finde mig bag store vasketøjsbunker og gamle banan skræller"

Det er vel blot enhver kvindes forfængelighed der gør at man kl lort om natten finder alverdens overskud til rengøring, blot for at syne et pænt ydre ;)

Nu er han så taget afsted og jeg sidder her. Og der er altid en god grund til at jeg sætter mig ned og skriver, det fungere ligesom min dagbog.. den skal fyldes med al min frustration, vrede og andet lort. For det er den eneste der er pisse ligeglad med alt det lort jeg lukker ud og ikke svarer mig igen.

Er jeg så forelsket? Er det jeg har gang i det rigtige og hvorfor gør jeg egentlig som jeg gør?

Jeg er blevet noget klogere de sidste par dage men er samtidig også lige så forvirret som da inden jeg tog afsted. Han er jo fantastisk og lækker og veltalende og dejlig og bla bla bla..

Mette Marie min fantastiske veninde fortalte mig kort inden jeg tog afsted med ham at jeg skulle åbne mig mere op og vise ham hvem jeg var. ( og jeg tænkte ved mig selv som altid: hvorfor skal jeg lukke et andet mennske ind i mit liv??) men ikke at sige at jeg ikke tog MM´s ord til mig for jeg åbnede mig faktisk lidt og lidt har også ret. Og som hun så klogt siger, man skal have sandheden fra børn og fulde folk. Fredag på vores tur fik vi en lille skid på og jeg fik en masse flotte ord fortalt af ham. Ord man ville ønske man kunne optage, for når man skal gengive dem kan man intet huske ordret. Typisk! for det man har allermest lyst til, er at spille båndet igen og igen og bare blive endnu mere bekræftet i at det man laver er det rigtige.

Jeg må nok være DK`s særeste kvinde. For lige så god jeg er blevet til at tage mod ros igennem årene ligeså god er jeg blevet til at tage de flotte ord og bruge dem til noget IKKE konkret!?

Med ref. til overskriften, så sidder jeg her idag med 5 dejlige dage i bagtankerne og er lige så forvirret som for 2 måneder siden. Jeg sys kærlighed er en svær størrelse. ligesom en bog, bedst som man har dømt den på coveret, kan man blive svært overrasket over hvad den kan indeholde. Og hvorfor så se så pessimistisk på det hele ovenpå alt det gode - satme svært at svare på. Jeg må igen ref. til min title som Dk´s særeste kvinde.

Hvad blev der af legen: "hvem har bolden??" og hvorfor er det så svært hvis den leg der har stået på så længe pludselig bliver lavet om til; jeg-glæder-mig-til-vi-skal-tilbringe-mere-tid-sammen-legen?

Mandag og helligdag og til alle jer der ser lykkelig ud jeg VED i også græder og spekulerer røven ud af bukserne lige så meget som jeg gør til tider.

Ambivalente tanker fra en pige der gerne vil have bolden igen.

in a moment like this

Efter at have læst M&M´s utallige indlæg fik jeg pludselig pludselig dårlig samvittighed og mente at nu var det egentlig også på tide jeg kom lidt igang igen på den konto...

Det sku egentlig sket alt for meget siden sidst jeg bloggede - så bevares hvis jeg glemmer alt det saftige.. Er jo en af det støbning hvor jeg ikke kan huske hvad der skete sidste Torsdag..

Fredag i sidste uge pakkede jeg min taske til vores årlige sommerhus tur - weekend for venner med personlighed. I år var det Iben og Troels der haved arrangeret turen og den gik til skallerup klit. Trods sne og og isglatte snoede veje hen til sommerhuset nåede vi frem lige i tide til at overtage nøglen fra udelejeren. Det var virkelig en velkomst ud over det sædvanlige. Der var tændt op i pejsen, købt friske blomster og tændt starinlys i hele hytten og vi fik en æske chokolade. Det var så possitiv en velkomst, som jeg aldrig har oplevet det før.
Vi fik pakket ud og lagt flere brænde på pejsen og drak varm kakao. Senere skulle vi køre ind til Hjørring og hente Jørgen som kom ind med toget, men da vi var i god tid blev det til at shoppetur i JYSK, Metropol og zoo city. Da Jørgen kom ind, handlede vi ind til aftensmad og kørte ud til sommerhuset.
Vejen tilbage var simpelthen så sjovt, for vejen var total isbelagt og med to store dybe kører riller i, og vi skøjtede jo rundt, hvilket resulterede i at vi alle fik den største griner på. når den ene grinede, grinede den anden højere og så var vi alle indlagt til mavekramper..

Det var så smukt at stå op til en snedækket bakkelandskab midt ude i skoven, til lyden af knitrende brænde i ovnen, duften af nybrygget kaffe som vi nød med udsigten på de små bambier der kiggede ud af skovgrynet.. det er en af de der moments.

Weekenden blev ikke så "våd" som de førhenværende ture har været..men det var nu også bare rigtig hyggeligt at have en aften uden de helt store danse moves på gulvet og drikke i lange drinksglas. Jørgen og jeg (som de eneste singler) fik os en rigtig god snak langt ud på natten om alt og intet... og konkluderede at kærlighed er noget lort og kun for uintelligente mennsker"!
(vel blot en bitter måde at sige - vi ønsker at se kærlighedens possitive side)

Søndag stod den på stor brunch og det var med hele molivitten.. Virkelig som jeg alsrig har prøvet det før.. efter velindtaget brunch satte vi os ned og spillede kort og hyggede os, inden vi skulle pakke hytten ned og aflevere den i samme stand som modtaget.
da vi kørte fra huset var vi i så god tid at vi valgte at køre ned til stranden og tage nogen gode billeder af os fire.. Iben har dem og hele 271 stk´s af slagsen, så så snart hun ligger dem ud skal jeg nok sætte et ind.

det var alt i alt er rigtig hyggelig tur og jeg håber for guds skyld at denne tradition holder ved længe endnu.

en "mindre" beretning om og fra livet når det viser sig fra sin søde side ;)
Mette - med smilet skævt til højre

Hvordan er det muligt?

Godt en halv uge inde i min måneds lange ferie fra jobbet og status er: jeg Keder mig!!

Det må betegnes for at være min egen kreaktive sans der har valgt at stå på standby.. for nok står jeg tidligt op og tager op og træner..men når så det er done så vender jeg tilbage til min sofa, mit internet, mine smøger og min kaffe..
Ikke engang treassure madness spillet på facebook kan trække mig ud i yderlig spændning??
Jovist kunne jeg bare starte min famøse lille bil og køre ud og se venner og familie.
Men når man hver eneste dag siden ferie start har været til kaffe ved mor, begynder det at kede mig også?

Hvem har sagt at intelligente mennesker ikke keder sig?
I så fald er det noget forbandet pjat!

Jeg skulle mene at se frem til i morgen hvor jeg skal på formiddags date med min gamle chef.. Manden der altid kan få mig til at grine.. men heller ikke dette er noget jeg ser frem til med klap i hænderne?? Jeg lyder som en stor pessimist, hvilket ligger så langt fra min personlighed som det overhovedet kan.
Kan ikke lige beskrive hvad der er der skal til for at få mig på toppen og smile og grine højt igen? (hvordan smiler man højt??)

har nok bare en Onsdag hvor tingene ikke vil lykkeds - ikke engang min super lækre kyllingetærte som står i ovnen nu vil som jeg ønsker??

Reghh.. mon ikke jeg finder en bedre dag i morgen?

Mette - med eller uden prikken over Mét

Når alt kommer til alt..

"Hvis du havde en tryllestav lige nu, hvad ville du så ønske??"

Dette spørgsmål fik min veninde for et par uger siden af en "meget klog dame" som hun så pænt kalder hende.
Dette gav mig stof til eftertanke og jeg satte mig ned med min kaffe, mine smøger og med bærbaren i skødet...

Der er så mange ting her i livet man sætter spørgsmålstegn ved?
Ting der kan påvirke og forvirre én, så den større helhed pludselig synes svær at få øje på..
Man sir så klogt at man ikke ved hvad man har før man mister det.
man sir også at man ikke kan elske før man har hadet..
Laver man en kobling mellem disse sætninger tror jeg det giver essensen af det der i daglig tale hedder eftertanke og det er netop i eftertanken, sandhedens realiteter slår én.

Det kan så undre mig rigtig meget at man skal miste/hade, før man tænker/handler.
At det man elsker og holder af skal "lide" under ens egen forvirring og evne til ikke at handle i "tide".

(well... dette blev til et input jeg ikke selv lige havde regnet med)

Tilbage til "den kloge dame" og min skønne veninde som gav mig et af de her få wake-up-call. Som gav mig insprationen til dagens indlæg - tit er det jo blot fem ord der kan sætte gang i hele maskineriet i toppen. Men okey - 1 ønske - 1 slag med tryllestaven - 1 drøm i opfyldelse?

Tænk lige kort over det - luk øjenene og føl grundigt efter - hvad ønsker du?

Ønsker du noget for dig selv, eller ønsker du noget for andre? Ønsker du noget der vil "redde" din situation på nuværende tidspunkt eller ønsker du mere langsigtet? Tænker du på drømme om det perfekte liv, den perfekte kæreste eller om den perfekte fremtid?Tænker du på verdens freden, kuren mod aids eller på jordens fremtidige overlevelse..??

Jeg tror uanset hvad man har af ønsker og drømme, om de er for én selv eller for andre - så er de med til at holde mennekset levende.. du ved hovedet op, benene ned!

uden drømmene intet mennekse?!?

OKay mixed tanker fra en "eftertænksom" ;) pige

Mette - som i farverne i et blinklys

Okey? - det siges at man kun skal tale hvis man har noget på hjertet..

Hvis dette er sandt så vil jeg på forhånd beklage, for idag vil der hverken komme fed moral eller lækre punchlines.

Er netop hjemvendt efter 3 timer ved frisøren. Dette var så andet besøg på de sidste tre dage (i min desperation på at blive rigtig blond) og min konklusion på oplevelsen er: "der skal gå laaaaang tid før jeg sætter mig i stolen igen" og dette skyldes ikke at jeg er kommet hjem med den dårligste oplevelse af verdens grimmeste farve eller det mest nederen cut, men simpelthen bare følesen af, at sidde på røven så lang tid af gangen tager pippet fra mig..reghh!

Weekenden byder på en del fornuftige ideer og jeg glæder mig til at starte min Fredag ud med en tur ud og spise med en god gammel veninde, som jeg desværre ikke har brugt alt for meget tid sammen med det sidste års tid. Men det skal ændres nu og jeg ser frem til en aften i nostalgien tegn blandet med x-factor og kolde cult (gl. tradition med cult)
Lørdag står åben med en ide om at tilbringe aftenen i gaden med 2 meget vigtige mennekser i mit liv.. med dem bliver det sjove til det fede osv osv..

1 måneds ferie er hermed skudt igang - jeg ligger godt ud ;)

Mette - uden videre komplikationer

who´s on?

- A whole new world - synger de i Aladdin......And amen im on!

- Dette bliver på starten på gak, løjer og MAX fun! (man skal tro på det selv ikk?)

På utallige opfordringer...dvs 2 stk lader jeg mig nu fremlægge den nøgne sandhed om mit liv...

det bliver vildt

det bliver intenst

det bliver skide skægt

det bliver herre sort

det bliver interresant

OG ikke mindst blir det til min egen store fonøjelse :)

Indtil for 2 timer siden anede jeg ikke hva en blog gjorde godt for, indtil en veninde gav mig et link på en piges daily life on papier.. gotta say it: LOVE the idea!

Så her vil jeg så forsøge hvis ikke dagligt så tit, at ligge opdateringer ind om det mest interresante og dertil mest ligegyldige

mvh

Mette vaskes separat første gang ;)