fredag den 8. april 2011

"Livet er jo dejligt hvis man forstår at leve det"





Sådan lød det fra en af mine gæster på lanternen. Første gang studsede jeg og smagte lidt på sætningen; "hvad mon han egentlig mente?"

Da han senere, i en konklusion, anvendte samme sætning igen, blev jeg nysgerrig og spurgte "hvad mener du egentlig når du siger det?"

"Det jeg siger", svarede han kort, hvorpå han tog en tår, af den lunkne hof åndede ud i glasset, og kiggede på mig med intense øjne og gentog "det jeg siger" Jeg kiggede på ham, så han forstod at jeg ønskede nærmere uddybelse..

... Livet er jo dejligt hvis man forstår at leve det - dvs. at tør du leve det liv du har, uden for mange spekulationer og tanker om hvad nu hvis, så er det i grunden dejligt. At det så ikke altid er lige nemt, det er en helt anden side af skagen.


Nu er det snart 2 måneder siden, jeg havde denne oplevelse og jeg har tænkt meget over det han sagde..

det var en af de der sætninger man hører, man binder sig ved dem og når tankepausen er der, får den en udviddet tolkning inde i mit hoved..

Det kan jo i bund og grund ikke være mere simpelt sagt, men min personlighed ligger sådan at der skal

graves, tolkes, analyseres og vuderes ud i alle tænkelige perspektiver.. der må være en catch?


Men hvis sætningen er svaret...

..... - hvad var så spørgsmålet?


Jeg runder snart (2 måneder) de 27 år og dertil følger der selvfølgelig en del tanker - jeg er stadig i den del af mit liv hvor jeg ikke kan svarer på hvor "jeg er" om de næste 5 år, ligesom jeg heller ikke vidste det for 5 år siden, eller for den sags skyld, for 10 år tilbage i tiden..


Jeg kigger rundt og ser på dem i min omgangskreds og kan ikke lade være med at tænke lidt pessimistisk og se mig selv som pigen uden de store vissioner - fra højre og helt over til venstre, har jeg veninder med skrigende æggestokke, venner med gæld i mursten og en generel holdning til at lån med loft er det ultimative succes kriterie.

Jeg ser mig hverken i deres sko eller uden..


Torsdag d. 7/4 fik jeg igen et af der her reality kick "in da face", da min barndomsveninde fortæller mig, at nu er hun gravid og er sat til at skal føde primo december - en helt igennem vidunderlig ting, som hun og manden har "arbejdet" hårdt på det sidste halve år og nu var lykken så sat, i dette tilfælde inde i hendes mave.

Selvfølgelig bliver jeg glad på hende og mandes vegne, og klapper og knuser og lykkeønsker i en stor stime....

......MEN når hun så lykkelig er "ude af billedet", (formentlig vendt tilbage til det store IKEA katalog for at se på tremmesenge og babyalarmer), melder det store spørgsmål så ved mig:


"Er dette i virkeligheden det livet går ud på?"

At finde en mand man elsker, avle et barn eller flere, hvorpå så derefter at "invisterer" i hus, hund og en GRANDE station car? og med reference til overskriften (livet er jo dejligt) - lever man så først for alvor når man er blevet mor, når man har skrevet under på boliglånet og købt en tillægsforsikring til hunden, (just en case) for det er jo en muskelhund?


Puha jeg kan komme i tvivl? Dette kunne jeg jo sikkert få et svar på hvis jeg stilte mig op midt i gå gaden, hvorpå jeg så bad folk udfylde et spørgeskema og udfra meningerne få svar på lakmusprøven? dette blir dog kun ved en endnu ikke løssluppet tanke :) (og her er der for alvor tale om, at der ER langt fra teori til praksis)



Selvfølgelig er det individuelt hvad vi har af prioriteter i livet - og lige som prioriteter i sig selv er vigtige, er det også vigtigt at sætte sig ned i spekulationens stund og accepterer at vi alle har forskellige meninger om hvad det er, det gør livet dejligt?


så selvom livet er en dejlig ting - så kan jeg kun give manden ret i at, det er svært at praktiserer til tider. Om noget andet, så er det ihvertfald svært til tider, at definerer hvad det netop er, der gør livet dejligt for den enkelte!

"what motivates me, may not motivate you"

Jeg vælger at lade tvivlen komme mig til gode, for i skrivende stund, holder jeg til trods for civilstatus og uden videre tanker i familiestiftelse, æggeløsning eller adressesammenlægning med Mr. X, fast i mit "eget" udsagn om at, "hellere undværer frem for at nøjes".


MeTTe - iført realistiske kontaktlinser!