torsdag den 8. april 2010

Jeg er mine veninder utro...

Der kommer mange åbenbaringer til en, når man køre hjem på Sæby gl. landevej bag en lastbil der kun må kører 70 km/t og med buttenschøns kloge ord på repeat..
Er netop landet i min lejlighed efter 2 dejlige dage i penthousen med mine fantastisk veninder (lukker øjnene, smiler stort og føler mig priviligeret over at have dem i mit liv)
Har sat kaffen over og mens jeg venter på at den løber igennem kigger jeg ud igennem terassedøren og får øje på de små knopper på træet udenfor.. det er snart forår - hvor gir det en dejlig fornemmelse i maven... og bare tanken gir mig stort smil på læberne.
Det kan undre mig meget at sommetider er det bare så lidt der skal til for, at gøre en glad. Tirsdag aften må ligesom beskrive essensen af lykke. Mine piger, hygge med slik og chips, ovenpå et overdådigt måltid, sluttet af med at se alt det film vi optog sidste sommer.
Nogen gange gad jeg godt jeg kunne sidde foroven og kigge ned på os alle tre.......betragte os når vi sidder og er bare os.... får grineflip over vores udskejelser i vores stabile branderter og smile over en fantastisk dag i en skov i ildets farver..
Der er seriøst noget omkring sætningen: "det er de små ting i livet" - det er i bund og grund det der gør det store hele mere perfekt at se på.
I må tænke hold da op?? At jeg blogger 2 gange indefor så kort tid, hvad er der nu galt? Hvad er der sket? Sagen er bare den, at inden jeg tog fra Hjørring tilbragte jeg et par timer med Mette Marie i Hjørrings gader - efter at have talt om mig selv i 2 stive timer ( jeg må dog indrømme jeg er ret god til det - og hvad blev der af aktiv lyttende i min verden??) fik Mette Marie lov til at tale lidt og vi fik snakket lidt om alting som gav mig inspiration til denne blog.
Og derfra kan jeg så ref. til min overskrift.
Vores "kærlighed" til mænd gør, vi er vores veninder utro.
Og hvad mener jeg så når jeg skriver sådanne? jo at ligeså snart en mand træder ind i vores liv, hva enten der er et endnu et boytoy eller om der er et større kæreste potentiale i ham, kommer dem vi i sandheden elsker højest til at stå i skyggen.. I marslows behovspyramide ligger egocenteret i toppen af trekanten og er meget lille og jeg kan komme gruligt i tvivl om det kan være det rigtige sted det ligger.. er toppen af trekanten ikke lige lille nok når kærligheden melder sin ankomst??
Ja ja...bevares.. hvor egocentreret er man, når man ligger alt sin tid og kræfter i et andet mennske, man gør det jo fordi man er glad for denne person man har mødt og man bruger alt sin energi og personlighed på personnen.
men man glemmer dem der står tilbage.
Men er det ikke sandt?? At der er sådan der er??
Hvor tit har jeg ikke selv stået der og set på min lykkelige veninder?? og det her handler ikke om, at man ikke kan unde sine veninder lykken, følelsen og den pludselig stærke handlekraft. Men det handler om at være den der "sidder tilbage med en tømmermænds ligende tilstand"
Den følelse kan banke en helt ned under træplankerne og gør en så lille og sårbar og Ja... vel næsten ulykkelig.
Så ovenpå alle mine glade stunder jeg selv oplever for tiden har jeg lavet mig et nyt nytårsfortsæt: Aldrig at lade dem der står i skyggen, føle at solen aldrig rammer dem. Jeg vil satse på at være det totale overskuds menneske der har energi og kræfter nok til at gøre mig selv lykkelig og gøre dem jeg elsker lykkelig.
Det lugter i grunden mere som en vission - ikke en ting jeg lige ordner på 2 måneder, men en ting jeg vil bestræbe mig på - samtidig med det kunne jeg passende øve mig i at være aktiv lyttende... :)
Dette indlæg dedikere jeg til en fantastisk person, der til trods for noget minus på sin egen overksudskonto alligevel finder overskudet til mig og mit liv.
Det satme stort og jeg er meget taknemmelig.
Mette Marie..... Du mit idol på den konto - så tak!
Lidt positive tanker fra en pige med hjertet på rette sted (håber hun) ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar