torsdag den 13. maj 2010

En uddannelse rigere :)


Nu er det godt en uge siden jeg kom hjem fra mit sidste skoleophold og ud af de fem gange jeg har været afsted var det her nok det bedste ophold.
Efter fem meget lærerige og intense uger i den JYSKé ånd blev vi alle 15 udlærte ledere og sikke en vidunderlig følelse.
Endnu en uddannelse kan skrives på CVét og et bekendtskab med 15 dejlige mennsker rigere.
Den sidste uge stod i praksis tegn og vi skulle alle ud og lege Bcér med dilemmaer. Det var super fedt og nok det jeg har lært mest af. efter 2 intense dage med indlæring i ny forstand gik Torsdagen med at planlægge afslutnings festen som skulle afholdes om aftenen. Det blev en fest med temaet "konfirmation", en komminikations fejl mellem mig og Søren som stod i festudvalget, for den oprindelig ide var et tema der hed: Fra pattebørn til buisnessmen. Men da mailen blev formuleret videre til alle de andre var det pludselig blevet til at vi skulle konfirmeres. Så folk mødte op til festen iklædt jakkesæt og hvide kjoler, undtagen mig som tog mit buisness tema meget alvorligt og kom og lignede en stram kvinde i kort sort og hvid skjorte. men skidt for efter en time var alle så godt fulde at temaet var glemt.
Vi fik rigtig lækker mad og sang sing-a-long og havde lavet lege. Hver gang der kom en ny leg, kom bartenderen ind med et brev på en bakke og vi råbte alle i kor: "der kommer brev!!!" (i bedste paradise stil) Der var fede præmier til vinderne og det blev taget godt imod af alle. vi havde alle ved bordet fået små opgaver som vi skulle udfører under spisningen. Morten skule fx. stille sig op på sin stol hver gang der kom folk ind af døren og råbe: jeg er en glad lille konfirmand. og Søren skulle sige: gud bevare Danmark, hver gang nogen sagde: "skål Søren!" Det var meget underholdende. ud over det fik vi alle også til opgave at lave små navneskilte til vores sidemand, og jeg trak mit gennemgående navn i alle skoleopholdende; Klorin Connie. Bare lækkert ;)
Senere på aften kom den syngende bager og spillede guitar og sang for os, det var super fedt og stemningen var kæmpe høj og alle dansede rundt og var i godt humør.
Men toppen af lagkagen må være da vi stod til sidst alle i en stor rundkreds med armene omkring hinanden og sang med på Green day´s - time of your life.. det var vores tid og pludselig stod vi der alle sammen, for sidste gang sang med og kiggede rundt på hinanden med et "tak for en fed oplevelse alle sammen" i øjnene.
Det var en meget speciel følelse der gik igennem mig da vi stod der...i takt til musikken tog jeg en rundtur og så på de mennsker omkring med og smilte stort, tænk engang men har lært så mange vidunderlige mennesker at kende på så kort tid? Der stod Ma chi, den høje kineser som i første omgang virkede så usikker og genert og pludselig havde man set en side af ham, hvor han er så sjov at det gør helt ondt i maven af grin over hans humor. Og der; Mia, som tidligere på dagen havde siddet og fortalt at hun ingen forældre har, hele hendes livshistorie og jo mere hun fortalte, des mere foraget blev man, det havde man slet ikke troet. Søren, den dejlige dreng som man ikke måtte snakke med før efter kl 11:00 for så var han først vågen, og altid kæk med de fedeste bemærkninger. Morten wede, den stille og rolige mand som altid kunne bringe fornuften frem i virkeligheden og man var altid enig, om så det handlede om atomkræft eller en anden større sag.
På min rundtur rundt blev jeg ramt af en ufattelig stor glæde over at være lige der, på netop det tidspunkt og det blev til en af de der stunder i livet man ikke sådan lige glemmer.
Jeg vil huske tiden med SMT14 som rigtig dejlig og lærerig og fryder mig over at have en arbejdsplads hvor det at være en "familie" er i højsædet.
Nu sidder man så tilbage lidt vemodig over at vide at mange af de her mennsker kommer man nok ikke lige til at se sådan hver dag de næste mange år - men jeg er ikke helt fortrøstningsfuld, for jeg har mine minder fra en fed tid og dem kan ingen tage fra mig og jeg kan finde dem frem lige så snart jeg skulle føle trang til det.
En kort lille note om en uge i mit liv der gør mig meget glad at tænke på.
Andersen med eller uden softice ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar