fik mig en af de her gode oplevelser i livet men nu engang får fra tid til anden..
Det er en af de her få slags veninder jeg har der sammen med mig er vild med de danske syngende artister, ex. Annika Aakjær, sys bjerre, carlas, thomas buttenschøn, Rasmus Nørh og Allan Olsen..
og med hænderne over hovedet fik jeg et klingende svar. "JA TAK"
Og sikke dog en oplevelse og ikke mindst en stemning.. det fede ved at sangere der ikke køre med på mainstreamen er at man kan "have dem for sig selv" og det var præcis den oplevelse jeg fik igår.
omkring små 30 mennesker var mødt op til koncerten og der var pga. det lave tal af fremmødte var der dækket op med små borde med levende lys.. super hyggeligt..
Som opvarmning for Annika var en trejdedel af bandet Carlas kommet, dvs. Jacob og Morten ( de er mormalt 5 i bandet) Jeg har hørt carlas før, på en cafe inde på nørrebro for at par år siden og var ved første ørenlyd forelsket i dette band. Deres tekster og sange er helt igennem fantastiske og man kan ikke andet end at holde af dem.
Det fede ved at være til intim koncert er at man får følelsen af at men er specielt inviteret og når de sidder og snakker om de sange de nu skal til at synge, tænker man sådan...nåe ja det er det sangen betyder - fedt, nu gir det hele mening. så man får sangen plus en forklaring og det er helt kanon.
I samarbejde med Annika har carlas lavet en sang der hedder Sverige.
den handler om at være i et forhold hvor man har kendt hinanden længe, måske er kørt lidt i stampe og hvor tingene kører på rutinen. Så snakker man tit om at man gerne vil gøre nogen ting, fx tage til Sverige på en lille tur eller i det hele taget bare tage ud og få sig en på opleveren så det hele ikke virker så trivielt.
den er så sød og jeg er vild med selve måden den er bygget op musikalsk så jeg ville ikke snyde jer for teksten.. er dog ikke sikker på at det er en sang men kan finde på youtube, men kan man finde den et eller andet sted på nettet så sys jeg man bør lytte til den. Den går sådan her:
En dag når vi får tid tager vi afsted
op til Sverige et sted
Når solen den går ned så stikker vi af
til et hus i en skov et sted
Du har fået din kørelicens så du kører
og jeg kigger på
i en gammel spand sikekrt volvo
amazone
hvad ved jeg
biler har aldrig sagt mig en skid
når vi engang får tid, så tager vi afsted
og når morgen duggen falder
er vi tæt på
spiser morgenmad på en tankstation
og huset er så koldt så vi varmer det op
med brænde og tæpper fra et loft
og stilheden larmer i storbyører
vi siger ingenting ogsover dagen væk
det er mørkt når vi vågner
og vi ser at stjerner lyser stærkere på
svensk end i nordøst
når engang vi får tid tager vi afsted
Annika som vi reelt var kommet for at se var også helt igennem fantastisk..hun er helt sin egen og efter min mening en af de få sande kunstner jeg kender til. det fik jeg også fortalt den total hotte trommeslager som vi fik en snak med efter koncerten. en sand artist min verden er en som lyder fuldstændig ens hva enten man hører dem live eller sætter pladen på.
denne lille fine pige gav mig en oplevelse med hendes stemme som jeg aldrig har oplevet det før og fandt mig selv total opslugt i hendes tekster og hendes til tider rustne stemme.. tæt på at virke lidt forelsket at se på. (smiler ved tanken)
Det er ihvertfald ikke sidste gang at Annika og Carlas skal have "æren" at min tilstedeværelse - for det var en super fed oplevelse.
Takker bandene og Maria og de andre fremmødte for en dejlig aften..
en af de oplevelser jeg ligger i min little box of good memories
Andersen med smil på
Ingen kommentarer:
Send en kommentar