"tæt på true love"

fik mig en af de her gode oplevelser i livet men nu engang får fra tid til anden..

Torsdag aften da jeg sad og snusede rundt på Annika Aakjær´s hjemmeside fandt jeg ud af, at hun skulle spille i maskinhallen i Frederikshavn Fredag den efterfølgende dag.. Fluks greb jeg min mobil....jeg vidste godt hvem jeg med sikkerhed ville kunne få med.. Maria - min trofaste danske "sanger" veninde.
Det er en af de her få slags veninder jeg har der sammen med mig er vild med de danske syngende artister, ex. Annika Aakjær, sys bjerre, carlas, thomas buttenschøn, Rasmus Nørh og Allan Olsen..
og med hænderne over hovedet fik jeg et klingende svar. "JA TAK"
Og sikke dog en oplevelse og ikke mindst en stemning.. det fede ved at sangere der ikke køre med på mainstreamen er at man kan "have dem for sig selv" og det var præcis den oplevelse jeg fik igår.
omkring små 30 mennesker var mødt op til koncerten og der var pga. det lave tal af fremmødte var der dækket op med små borde med levende lys.. super hyggeligt..
Som opvarmning for Annika var en trejdedel af bandet Carlas kommet, dvs. Jacob og Morten ( de er mormalt 5 i bandet) Jeg har hørt carlas før, på en cafe inde på nørrebro for at par år siden og var ved første ørenlyd forelsket i dette band. Deres tekster og sange er helt igennem fantastiske og man kan ikke andet end at holde af dem.
Det fede ved at være til intim koncert er at man får følelsen af at men er specielt inviteret og når de sidder og snakker om de sange de nu skal til at synge, tænker man sådan...nåe ja det er det sangen betyder - fedt, nu gir det hele mening. så man får sangen plus en forklaring og det er helt kanon.

I samarbejde med Annika har carlas lavet en sang der hedder Sverige.
den handler om at være i et forhold hvor man har kendt hinanden længe, måske er kørt lidt i stampe og hvor tingene kører på rutinen. Så snakker man tit om at man gerne vil gøre nogen ting, fx tage til Sverige på en lille tur eller i det hele taget bare tage ud og få sig en på opleveren så det hele ikke virker så trivielt.
den er så sød og jeg er vild med selve måden den er bygget op musikalsk så jeg ville ikke snyde jer for teksten.. er dog ikke sikker på at det er en sang men kan finde på youtube, men kan man finde den et eller andet sted på nettet så sys jeg man bør lytte til den. Den går sådan her:

En dag når vi får tid tager vi afsted

op til Sverige et sted

Når solen den går ned så stikker vi af

til et hus i en skov et sted

Du har fået din kørelicens så du kører

og jeg kigger på

i en gammel spand sikekrt volvo

amazone

hvad ved jeg

biler har aldrig sagt mig en skid

når vi engang får tid, så tager vi afsted

og når morgen duggen falder

er vi tæt på

spiser morgenmad på en tankstation

og huset er så koldt så vi varmer det op

med brænde og tæpper fra et loft

og stilheden larmer i storbyører

vi siger ingenting ogsover dagen væk

det er mørkt når vi vågner

og vi ser at stjerner lyser stærkere på

svensk end i nordøst

når engang vi får tid tager vi afsted

Annika som vi reelt var kommet for at se var også helt igennem fantastisk..hun er helt sin egen og efter min mening en af de få sande kunstner jeg kender til. det fik jeg også fortalt den total hotte trommeslager som vi fik en snak med efter koncerten. en sand artist min verden er en som lyder fuldstændig ens hva enten man hører dem live eller sætter pladen på.

denne lille fine pige gav mig en oplevelse med hendes stemme som jeg aldrig har oplevet det før og fandt mig selv total opslugt i hendes tekster og hendes til tider rustne stemme.. tæt på at virke lidt forelsket at se på. (smiler ved tanken)

Det er ihvertfald ikke sidste gang at Annika og Carlas skal have "æren" at min tilstedeværelse - for det var en super fed oplevelse.

Takker bandene og Maria og de andre fremmødte for en dejlig aften..

en af de oplevelser jeg ligger i min little box of good memories

Andersen med smil på

Jeg er mine veninder utro...

Der kommer mange åbenbaringer til en, når man køre hjem på Sæby gl. landevej bag en lastbil der kun må kører 70 km/t og med buttenschøns kloge ord på repeat..

Er netop landet i min lejlighed efter 2 dejlige dage i penthousen med mine fantastisk veninder (lukker øjnene, smiler stort og føler mig priviligeret over at have dem i mit liv)

Har sat kaffen over og mens jeg venter på at den løber igennem kigger jeg ud igennem terassedøren og får øje på de små knopper på træet udenfor.. det er snart forår - hvor gir det en dejlig fornemmelse i maven... og bare tanken gir mig stort smil på læberne.

Det kan undre mig meget at sommetider er det bare så lidt der skal til for, at gøre en glad. Tirsdag aften må ligesom beskrive essensen af lykke. Mine piger, hygge med slik og chips, ovenpå et overdådigt måltid, sluttet af med at se alt det film vi optog sidste sommer.

Nogen gange gad jeg godt jeg kunne sidde foroven og kigge ned på os alle tre.......betragte os når vi sidder og er bare os.... får grineflip over vores udskejelser i vores stabile branderter og smile over en fantastisk dag i en skov i ildets farver..

Der er seriøst noget omkring sætningen: "det er de små ting i livet" - det er i bund og grund det der gør det store hele mere perfekt at se på.

I må tænke hold da op?? At jeg blogger 2 gange indefor så kort tid, hvad er der nu galt? Hvad er der sket? Sagen er bare den, at inden jeg tog fra Hjørring tilbragte jeg et par timer med Mette Marie i Hjørrings gader - efter at have talt om mig selv i 2 stive timer ( jeg må dog indrømme jeg er ret god til det - og hvad blev der af aktiv lyttende i min verden??) fik Mette Marie lov til at tale lidt og vi fik snakket lidt om alting som gav mig inspiration til denne blog.

Og derfra kan jeg så ref. til min overskrift.

Vores "kærlighed" til mænd gør, vi er vores veninder utro.

Og hvad mener jeg så når jeg skriver sådanne? jo at ligeså snart en mand træder ind i vores liv, hva enten der er et endnu et boytoy eller om der er et større kæreste potentiale i ham, kommer dem vi i sandheden elsker højest til at stå i skyggen.. I marslows behovspyramide ligger egocenteret i toppen af trekanten og er meget lille og jeg kan komme gruligt i tvivl om det kan være det rigtige sted det ligger.. er toppen af trekanten ikke lige lille nok når kærligheden melder sin ankomst??

Ja ja...bevares.. hvor egocentreret er man, når man ligger alt sin tid og kræfter i et andet mennske, man gør det jo fordi man er glad for denne person man har mødt og man bruger alt sin energi og personlighed på personnen.

men man glemmer dem der står tilbage.

Men er det ikke sandt?? At der er sådan der er??

Hvor tit har jeg ikke selv stået der og set på min lykkelige veninder?? og det her handler ikke om, at man ikke kan unde sine veninder lykken, følelsen og den pludselig stærke handlekraft. Men det handler om at være den der "sidder tilbage med en tømmermænds ligende tilstand"

Den følelse kan banke en helt ned under træplankerne og gør en så lille og sårbar og Ja... vel næsten ulykkelig.

Så ovenpå alle mine glade stunder jeg selv oplever for tiden har jeg lavet mig et nyt nytårsfortsæt: Aldrig at lade dem der står i skyggen, føle at solen aldrig rammer dem. Jeg vil satse på at være det totale overskuds menneske der har energi og kræfter nok til at gøre mig selv lykkelig og gøre dem jeg elsker lykkelig.

Det lugter i grunden mere som en vission - ikke en ting jeg lige ordner på 2 måneder, men en ting jeg vil bestræbe mig på - samtidig med det kunne jeg passende øve mig i at være aktiv lyttende... :)

Dette indlæg dedikere jeg til en fantastisk person, der til trods for noget minus på sin egen overksudskonto alligevel finder overskudet til mig og mit liv.

Det satme stort og jeg er meget taknemmelig.

Mette Marie..... Du mit idol på den konto - så tak!

Lidt positive tanker fra en pige med hjertet på rette sted (håber hun) ;)

bare fordi man ser lykkelig ud er det ikke ensbetydende med at man rent faktisk er det

PÅSKEN 2010

hold da op det er svært at komme igang med at skrive når man har været så passiv det sidste lange stykke tid - for selvom man har lyst til at sætte sig ned og krænge hvert eneste minut af sit liv ned sort på hvidt er det tit fordi man ved det er så omfattende at man bare ved tanken opgiver.

I dag er det Mandag, 2 påskedag. En Mandag jeg ville have startet med at stå op til og køre på job, hvis ikke det var fordi der var nogen søde mennesker der fortalte mig at det rent faktisk er en helligdag og at butikkerne er lukket og folk har fri. Kunne sagtens se det komiske i at jeg mødte op på job og som minutterne nærmede sig åbningstid, blive mere og mere rød i ansigtet over hvorfor pokker der ikke kom nogen flere ansatte???

Nuvel.. nu er jeg jo så ikke taget på job. Rent faktisk er jeg lige blevet færdig med at spise mine blødkogte æg og den varme kaffe er stadig i koppen. Jeg har lige sendt min "loverboy" hjem efter nogen rigtig dejlige dage i hans selskab. Det hele startede med at han inviterede mig til at tilbringe nogle dage sammen med ham, ganske simpelt ved at pakke bilen og bare køre ud i det blå. (på den konto elsker jeg det impulsive, lad os starte bilen og se hvor den fører os hen)

Planen var at vi skulle være sammen Torsdag til Lørdag, hvor vi så skulle vende hjem Lørdag for at jeg kunne komme til min venindes fødselsdag og han skulle ud til nogen venner i Aalborg og se bold og i byen. Men som skrevet tidligere har jeg lige sendt ham hjem. Lørdag nat ringede han og spurgte om han ikke måtte komme hjem og putte ved mig. Han havede ikke rigtig lyst til at feste og ville egentlig hellere putte med mig ( Selvfølgelig :) og mig i tornado fart kl halv fem om natten fløj jeg rundt og fik ryddet op efter mig selv.

Sagen er den at nå man kommer hjem efter en "ferie" så bliver det hele bagagen smidt ud over hele hytten plus jeg stod til at skulle til fødselsdag ved veninden så det flød rundt med tøj efter den obligatoriske tøjkrise, makeup alle andre steder end på sin plads og en skål med chips og tomme dåse colaer.

Ikke just den lejlighed man har lyst til at vise frem til en mand man forsøger at charme sig ind på. "Ja hej, jeg hedder Anne Mette, velkommen til min svinesti.. du må lige se om du kan finde mig bag store vasketøjsbunker og gamle banan skræller"

Det er vel blot enhver kvindes forfængelighed der gør at man kl lort om natten finder alverdens overskud til rengøring, blot for at syne et pænt ydre ;)

Nu er han så taget afsted og jeg sidder her. Og der er altid en god grund til at jeg sætter mig ned og skriver, det fungere ligesom min dagbog.. den skal fyldes med al min frustration, vrede og andet lort. For det er den eneste der er pisse ligeglad med alt det lort jeg lukker ud og ikke svarer mig igen.

Er jeg så forelsket? Er det jeg har gang i det rigtige og hvorfor gør jeg egentlig som jeg gør?

Jeg er blevet noget klogere de sidste par dage men er samtidig også lige så forvirret som da inden jeg tog afsted. Han er jo fantastisk og lækker og veltalende og dejlig og bla bla bla..

Mette Marie min fantastiske veninde fortalte mig kort inden jeg tog afsted med ham at jeg skulle åbne mig mere op og vise ham hvem jeg var. ( og jeg tænkte ved mig selv som altid: hvorfor skal jeg lukke et andet mennske ind i mit liv??) men ikke at sige at jeg ikke tog MM´s ord til mig for jeg åbnede mig faktisk lidt og lidt har også ret. Og som hun så klogt siger, man skal have sandheden fra børn og fulde folk. Fredag på vores tur fik vi en lille skid på og jeg fik en masse flotte ord fortalt af ham. Ord man ville ønske man kunne optage, for når man skal gengive dem kan man intet huske ordret. Typisk! for det man har allermest lyst til, er at spille båndet igen og igen og bare blive endnu mere bekræftet i at det man laver er det rigtige.

Jeg må nok være DK`s særeste kvinde. For lige så god jeg er blevet til at tage mod ros igennem årene ligeså god er jeg blevet til at tage de flotte ord og bruge dem til noget IKKE konkret!?

Med ref. til overskriften, så sidder jeg her idag med 5 dejlige dage i bagtankerne og er lige så forvirret som for 2 måneder siden. Jeg sys kærlighed er en svær størrelse. ligesom en bog, bedst som man har dømt den på coveret, kan man blive svært overrasket over hvad den kan indeholde. Og hvorfor så se så pessimistisk på det hele ovenpå alt det gode - satme svært at svare på. Jeg må igen ref. til min title som Dk´s særeste kvinde.

Hvad blev der af legen: "hvem har bolden??" og hvorfor er det så svært hvis den leg der har stået på så længe pludselig bliver lavet om til; jeg-glæder-mig-til-vi-skal-tilbringe-mere-tid-sammen-legen?

Mandag og helligdag og til alle jer der ser lykkelig ud jeg VED i også græder og spekulerer røven ud af bukserne lige så meget som jeg gør til tider.

Ambivalente tanker fra en pige der gerne vil have bolden igen.