mandag den 5. april 2010

bare fordi man ser lykkelig ud er det ikke ensbetydende med at man rent faktisk er det

PÅSKEN 2010
hold da op det er svært at komme igang med at skrive når man har været så passiv det sidste lange stykke tid - for selvom man har lyst til at sætte sig ned og krænge hvert eneste minut af sit liv ned sort på hvidt er det tit fordi man ved det er så omfattende at man bare ved tanken opgiver.
I dag er det Mandag, 2 påskedag. En Mandag jeg ville have startet med at stå op til og køre på job, hvis ikke det var fordi der var nogen søde mennesker der fortalte mig at det rent faktisk er en helligdag og at butikkerne er lukket og folk har fri. Kunne sagtens se det komiske i at jeg mødte op på job og som minutterne nærmede sig åbningstid, blive mere og mere rød i ansigtet over hvorfor pokker der ikke kom nogen flere ansatte???
Nuvel.. nu er jeg jo så ikke taget på job. Rent faktisk er jeg lige blevet færdig med at spise mine blødkogte æg og den varme kaffe er stadig i koppen. Jeg har lige sendt min "loverboy" hjem efter nogen rigtig dejlige dage i hans selskab. Det hele startede med at han inviterede mig til at tilbringe nogle dage sammen med ham, ganske simpelt ved at pakke bilen og bare køre ud i det blå. (på den konto elsker jeg det impulsive, lad os starte bilen og se hvor den fører os hen)
Planen var at vi skulle være sammen Torsdag til Lørdag, hvor vi så skulle vende hjem Lørdag for at jeg kunne komme til min venindes fødselsdag og han skulle ud til nogen venner i Aalborg og se bold og i byen. Men som skrevet tidligere har jeg lige sendt ham hjem. Lørdag nat ringede han og spurgte om han ikke måtte komme hjem og putte ved mig. Han havede ikke rigtig lyst til at feste og ville egentlig hellere putte med mig ( Selvfølgelig :) og mig i tornado fart kl halv fem om natten fløj jeg rundt og fik ryddet op efter mig selv.
Sagen er den at nå man kommer hjem efter en "ferie" så bliver det hele bagagen smidt ud over hele hytten plus jeg stod til at skulle til fødselsdag ved veninden så det flød rundt med tøj efter den obligatoriske tøjkrise, makeup alle andre steder end på sin plads og en skål med chips og tomme dåse colaer.
Ikke just den lejlighed man har lyst til at vise frem til en mand man forsøger at charme sig ind på. "Ja hej, jeg hedder Anne Mette, velkommen til min svinesti.. du må lige se om du kan finde mig bag store vasketøjsbunker og gamle banan skræller"
Det er vel blot enhver kvindes forfængelighed der gør at man kl lort om natten finder alverdens overskud til rengøring, blot for at syne et pænt ydre ;)
Nu er han så taget afsted og jeg sidder her. Og der er altid en god grund til at jeg sætter mig ned og skriver, det fungere ligesom min dagbog.. den skal fyldes med al min frustration, vrede og andet lort. For det er den eneste der er pisse ligeglad med alt det lort jeg lukker ud og ikke svarer mig igen.
Er jeg så forelsket? Er det jeg har gang i det rigtige og hvorfor gør jeg egentlig som jeg gør?
Jeg er blevet noget klogere de sidste par dage men er samtidig også lige så forvirret som da inden jeg tog afsted. Han er jo fantastisk og lækker og veltalende og dejlig og bla bla bla..
Mette Marie min fantastiske veninde fortalte mig kort inden jeg tog afsted med ham at jeg skulle åbne mig mere op og vise ham hvem jeg var. ( og jeg tænkte ved mig selv som altid: hvorfor skal jeg lukke et andet mennske ind i mit liv??) men ikke at sige at jeg ikke tog MM´s ord til mig for jeg åbnede mig faktisk lidt og lidt har også ret. Og som hun så klogt siger, man skal have sandheden fra børn og fulde folk. Fredag på vores tur fik vi en lille skid på og jeg fik en masse flotte ord fortalt af ham. Ord man ville ønske man kunne optage, for når man skal gengive dem kan man intet huske ordret. Typisk! for det man har allermest lyst til, er at spille båndet igen og igen og bare blive endnu mere bekræftet i at det man laver er det rigtige.
Jeg må nok være DK`s særeste kvinde. For lige så god jeg er blevet til at tage mod ros igennem årene ligeså god er jeg blevet til at tage de flotte ord og bruge dem til noget IKKE konkret!?
Med ref. til overskriften, så sidder jeg her idag med 5 dejlige dage i bagtankerne og er lige så forvirret som for 2 måneder siden. Jeg sys kærlighed er en svær størrelse. ligesom en bog, bedst som man har dømt den på coveret, kan man blive svært overrasket over hvad den kan indeholde. Og hvorfor så se så pessimistisk på det hele ovenpå alt det gode - satme svært at svare på. Jeg må igen ref. til min title som Dk´s særeste kvinde.
Hvad blev der af legen: "hvem har bolden??" og hvorfor er det så svært hvis den leg der har stået på så længe pludselig bliver lavet om til; jeg-glæder-mig-til-vi-skal-tilbringe-mere-tid-sammen-legen?
Mandag og helligdag og til alle jer der ser lykkelig ud jeg VED i også græder og spekulerer røven ud af bukserne lige så meget som jeg gør til tider.
Ambivalente tanker fra en pige der gerne vil have bolden igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar